Udforsk disse idéer og meget mere!

Udforsk beslægtede emner

Gravrøverier. De døde i egekistegravene er omhyggeligt stedt til hvile. Liget og gravgaverne er nænsomt arrangeret, og en høj er bygget over dem. Men det hænder, at reglerne for denne dødeomsorg blev brudt. Der kendes eksempler på, at gravrøvere har gravet sig ned i højene og er brudt ind i kisterne. Her har de fjernet nogle af de gravgaver, de kunne få fat i. Ofte er der tale om gravrøverier inden for de sidste par hundrede år, men gravrøverierne foregik også i oldtiden. Oldtidens…

Gravrøverier. De døde i egekistegravene er omhyggeligt stedt til hvile. Liget og gravgaverne er nænsomt arrangeret, og en høj er bygget over dem. Men det hænder, at reglerne for denne dødeomsorg blev brudt. Der kendes eksempler på, at gravrøvere har gravet sig ned i højene og er brudt ind i kisterne. Her har de fjernet nogle af de gravgaver, de kunne få fat i. Ofte er der tale om gravrøverier inden for de sidste par hundrede år, men gravrøverierne foregik også i oldtiden. Oldtidens…

★ QUINOASALAT MED PEANUTBUTTERDRESSING★ 150g quinoa (blanding af rød, hvid og sort ) 1 broccoli 1 lille løg •soyaristede kikærter: 1 dåse kikærter / 240g kogte kikærter 2 spsk soyasauce •dressing: 1 spsk peanutbutter 1 spsk olie lidt salt 1 tsk citronsaft 2-3 spsk vand 1 fed hvidløg koriander til topping

★ QUINOASALAT MED PEANUTBUTTERDRESSING★ 150g quinoa (blanding af rød, hvid og sort ) 1 broccoli 1 lille løg •soyaristede kikærter: 1 dåse kikærter / 240g kogte kikærter 2 spsk soyasauce •dressing: 1 spsk peanutbutter 1 spsk olie lidt salt 1 tsk citronsaft 2-3 spsk vand 1 fed hvidløg koriander til topping

quinoasalat, med peanutdressing og soyaristede kikærter. Quinoa, aftensmad, peanut, soya, soja, vegetar,  vegetarisk.

quinoasalat, med peanutdressing og soyaristede kikærter. Quinoa, aftensmad, peanut, soya, soja, vegetar, vegetarisk.

Flintteknologien – et specialiseret håndværk. Det var ikke hvem som helst, der kunne lave en flintdolk som Hindsgavldolken. Det var et meget specialiseret håndværk, der overgik alt hvad man tidligere havde set, og som krævede en mester! Hemmeligheden bag de raffinerede dolke var brugen af den såkaldte ”bløde teknik”. Ved at slå direkte på flinten med en blød hammer, af tak eller hårdt træ, kunne man lave en grov udformning af flintstykket. Derefter kunne man, med en lille trykstok, ”trykke”…

Flintteknologien – et specialiseret håndværk. Det var ikke hvem som helst, der kunne lave en flintdolk som Hindsgavldolken. Det var et meget specialiseret håndværk, der overgik alt hvad man tidligere havde set, og som krævede en mester! Hemmeligheden bag de raffinerede dolke var brugen af den såkaldte ”bløde teknik”. Ved at slå direkte på flinten med en blød hammer, af tak eller hårdt træ, kunne man lave en grov udformning af flintstykket. Derefter kunne man, med en lille trykstok, ”trykke”…

Spinding. Fibrene omdannes til en tråd ved at sno og trække fibrene. Det er den proces, vi kalder at spinde. En simpel spindekrog eller en håndten, der består af en lille pind med en vægt, som sørger for at tenen roterer jævnt, er alt, hvad der kræves. Det er ofte kun tenvægten, som arkæologerne finder i grave eller på bopladser, mens pinden er forsvundet. En særegen håndten blev fundet i forbindelse med Hjortspringbåden på Als i Sydjylland, hvor den sikkert udgjorde et lille offerfund. Den…

Spinding. Fibrene omdannes til en tråd ved at sno og trække fibrene. Det er den proces, vi kalder at spinde. En simpel spindekrog eller en håndten, der består af en lille pind med en vægt, som sørger for at tenen roterer jævnt, er alt, hvad der kræves. Det er ofte kun tenvægten, som arkæologerne finder i grave eller på bopladser, mens pinden er forsvundet. En særegen håndten blev fundet i forbindelse med Hjortspringbåden på Als i Sydjylland, hvor den sikkert udgjorde et lille offerfund. Den…

Stendyngegrave. Nogle af fortidens mest gådefulde grave er de såkaldte ”stendyngegrave” fra bondestenalderen.  De blev anlagt i perioden 3100-2800 f.v.t., og de består stenfyldte fordybninger (der har givet dem navnet stendyngegrave) placeret ved et lille ”dødehus” under et lag af sten. De er ofte lagt ved siden af hinanden eller i forlængelse af hinanden, så de udgør lange rækker. En enkelt række ved Skive når op på henved 1700 meter!  Stendyngegrave under udgravning ved Herrup…

Stendyngegrave. Nogle af fortidens mest gådefulde grave er de såkaldte ”stendyngegrave” fra bondestenalderen. De blev anlagt i perioden 3100-2800 f.v.t., og de består stenfyldte fordybninger (der har givet dem navnet stendyngegrave) placeret ved et lille ”dødehus” under et lag af sten. De er ofte lagt ved siden af hinanden eller i forlængelse af hinanden, så de udgør lange rækker. En enkelt række ved Skive når op på henved 1700 meter! Stendyngegrave under udgravning ved Herrup…

Livsvilkår i jernalderen. Kvinden fra Juellinge blev omkring 30 år. Men i jernalderen var det kun de stærkeste, der nåede at blive voksne; mange børn døde i deres første leveår. For jernalderens mennesker var det livsvigtigt at sikre sig et forråd af føde til vinteren. Udbyttet fra markerne og husdyrene var lille. Slog høsten fejl, sultede og døde folk. Jernalderens mennesker arbejdede hårdt i marken og boede i fugtige, tilrøgede huse. Derfor blev de slidt ned tidligt eller døde af sygdom…

Livsvilkår i jernalderen. Kvinden fra Juellinge blev omkring 30 år. Men i jernalderen var det kun de stærkeste, der nåede at blive voksne; mange børn døde i deres første leveår. For jernalderens mennesker var det livsvigtigt at sikre sig et forråd af føde til vinteren. Udbyttet fra markerne og husdyrene var lille. Slog høsten fejl, sultede og døde folk. Jernalderens mennesker arbejdede hårdt i marken og boede i fugtige, tilrøgede huse. Derfor blev de slidt ned tidligt eller døde af sygdom…

Stenalderens dragter (14.500 - 1.700 f.v.t.)  Vi ved ikke meget om, hvordan man gik klædt i stenalderen i Danmark. Vidnesbyrd om dragter er sparsomme, og tekstil er sjældent bevaret i arkæologiske udgravninger. Jægerne i den ældste del af stenalderen gik sandsynligvis klædt i tøj fremstillet af dyreskind. Blandt affaldet på jægerstenalderens bopladser findes ofte knogler af mår, vildkat og andre mindre pelsdyr, hvor snitspor på kranierne afslører, at man pelsede dem for at bruge deres skind…

Stenalderens dragter (14.500 - 1.700 f.v.t.) Vi ved ikke meget om, hvordan man gik klædt i stenalderen i Danmark. Vidnesbyrd om dragter er sparsomme, og tekstil er sjældent bevaret i arkæologiske udgravninger. Jægerne i den ældste del af stenalderen gik sandsynligvis klædt i tøj fremstillet af dyreskind. Blandt affaldet på jægerstenalderens bopladser findes ofte knogler af mår, vildkat og andre mindre pelsdyr, hvor snitspor på kranierne afslører, at man pelsede dem for at bruge deres skind…

Endnu en grav i Borum Eshøj- De tre egekistegrave var ikke de eneste begravelser i Borum Eshøj. Øverst i højen lå en grav fra yngre bronzealder. På det tidspunkt blev de døde brændt. Ved udgravningen blev der i resterne af en lille trækasse, en urne af træ, fundet brændte ben sammen med et miniaturesværd, en ragekniv, en pincet og en knap med lang spids. Alle genstandene var belagt med guldblik. Udstyret viser, at endnu en højtstående mand var blevet begravet i højen.  Genstandene fra…

Endnu en grav i Borum Eshøj- De tre egekistegrave var ikke de eneste begravelser i Borum Eshøj. Øverst i højen lå en grav fra yngre bronzealder. På det tidspunkt blev de døde brændt. Ved udgravningen blev der i resterne af en lille trækasse, en urne af træ, fundet brændte ben sammen med et miniaturesværd, en ragekniv, en pincet og en knap med lang spids. Alle genstandene var belagt med guldblik. Udstyret viser, at endnu en højtstående mand var blevet begravet i højen. Genstandene fra…

Stenalderens dragter (14.500 - 1.700 f.v.t.)  Vi ved ikke meget om, hvordan man gik klædt i stenalderen i Danmark. Vidnesbyrd om dragter er sparsomme, og tekstil er sjældent bevaret i arkæologiske udgravninger. Jægerne i den ældste del af stenalderen gik sandsynligvis klædt i tøj fremstillet af dyreskind. Blandt affaldet på jægerstenalderens bopladser findes ofte knogler af mår, vildkat og andre mindre pelsdyr, hvor snitspor på kranierne afslører, at man pelsede dem for at bruge deres skind…

Stenalderens dragter (14.500 - 1.700 f.v.t.) Vi ved ikke meget om, hvordan man gik klædt i stenalderen i Danmark. Vidnesbyrd om dragter er sparsomme, og tekstil er sjældent bevaret i arkæologiske udgravninger. Jægerne i den ældste del af stenalderen gik sandsynligvis klædt i tøj fremstillet af dyreskind. Blandt affaldet på jægerstenalderens bopladser findes ofte knogler af mår, vildkat og andre mindre pelsdyr, hvor snitspor på kranierne afslører, at man pelsede dem for at bruge deres skind…

Pinterest
Søg