Udforsk disse idéer og meget mere!

Udforsk beslægtede emner

Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.  Han er blandt andet omtalt i myten om Thors besøg hos Udgårdsloke.  Udgårdsloke udfordrer Thor og hans følge til kappestrid og jætterne vinder hver eneste dyst.  Udgårdsloke afslører bagefter, at der er snyd med i spillet.  Myten viser, at Udgårdsloke kender til runetrolddom som Odin.  Et andet fællestræk er, at Udgårdsloke kan forvandle sig.  I myten optræder han som kæmpen Skrymer da Thor og hans følge møder ham efter at have…

Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne. Han er blandt andet omtalt i myten om Thors besøg hos Udgårdsloke. Udgårdsloke udfordrer Thor og hans følge til kappestrid og jætterne vinder hver eneste dyst. Udgårdsloke afslører bagefter, at der er snyd med i spillet. Myten viser, at Udgårdsloke kender til runetrolddom som Odin. Et andet fællestræk er, at Udgårdsloke kan forvandle sig. I myten optræder han som kæmpen Skrymer da Thor og hans følge møder ham efter at have…

Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.  I de islandske tekster Yngre Edda og Heimskringla, der blev skrevet af Snorre Sturlason i 13. århundrede, omtales Od som Frejas husbond og fader til hendes to døtre, Hnoss og Gersimi.   Der findes næsten ingen oplysninger om ham i kilderne, og der er derfor blevet fremlagt mange teorier om hans identitet; en meget udbredt hypotese gør ham til et aspekt af guden Odin.  Det bygger til dels på lingvistiske…

Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja. I de islandske tekster Yngre Edda og Heimskringla, der blev skrevet af Snorre Sturlason i 13. århundrede, omtales Od som Frejas husbond og fader til hendes to døtre, Hnoss og Gersimi. Der findes næsten ingen oplysninger om ham i kilderne, og der er derfor blevet fremlagt mange teorier om hans identitet; en meget udbredt hypotese gør ham til et aspekt af guden Odin. Det bygger til dels på lingvistiske…

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.  Han bor i Asgård og respekteres af guderne, fordi han har blandet blod med gudernes konge Odin.  Lokes relation til guderne varierer fra myte til myte:  i nogle hjælper han dem, i andre optræder han som deres modstander.  Hans mytologiske funktion beskrives normalt som tricksterens.  Loke er far til jættekvinden Angerbodas tre monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel.  De tre spiller…

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt. Han bor i Asgård og respekteres af guderne, fordi han har blandet blod med gudernes konge Odin. Lokes relation til guderne varierer fra myte til myte: i nogle hjælper han dem, i andre optræder han som deres modstander. Hans mytologiske funktion beskrives normalt som tricksterens. Loke er far til jættekvinden Angerbodas tre monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel. De tre spiller…

Thor: søn af Fjorgyn og Odin. Gift med Sif, som har sønnen Ull. Sammen har de sønnen Modi, der er gift med Trud. Sammen med jættekvinden Jernsaxa har han sønnen Magne.  Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) i nordisk mytologi Sif's ægtemand, og var tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.   Med hensyn til etymologi og funktion, er Thor stort set identisk med den oldindiske gud Indra;  i funktion både med den græske gud Zeus og den romerske Jupiter…

Thor: søn af Fjorgyn og Odin. Gift med Sif, som har sønnen Ull. Sammen har de sønnen Modi, der er gift med Trud. Sammen med jættekvinden Jernsaxa har han sønnen Magne. Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) i nordisk mytologi Sif's ægtemand, og var tordenguden i den germanske og nordiske mytologi. Med hensyn til etymologi og funktion, er Thor stort set identisk med den oldindiske gud Indra; i funktion både med den græske gud Zeus og den romerske Jupiter…

Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst.  Den slæbte på et år stenene til muren, der omgiver Asgård.  Aserne havde indgået et væddemål med Svadilfares ejer om, at hvis han kunne bygge muren på ét år, ville han få både solen og månen.  Desuden skulle han have Freja.  Da det så ud til at lykkes for ham med hjælp fra hesten, måtte Loke forhindre det.  Han omskabte sig til en hoppe for at lokke hingsten væk fra arbejdet.  Det lykkedes i sidste øjeblik, og jætten tabte…

Svadilfare er i den nordiske mytologi en prægtig jættehingst. Den slæbte på et år stenene til muren, der omgiver Asgård. Aserne havde indgået et væddemål med Svadilfares ejer om, at hvis han kunne bygge muren på ét år, ville han få både solen og månen. Desuden skulle han have Freja. Da det så ud til at lykkes for ham med hjælp fra hesten, måtte Loke forhindre det. Han omskabte sig til en hoppe for at lokke hingsten væk fra arbejdet. Det lykkedes i sidste øjeblik, og jætten tabte…

Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.  I litteraturen beskrives hun som Odins ligeværdige, når det gælder viden om verdens skæbne, men modsat ham tier hun.  Kun i digtet Baldrs draumar skildres Frigg som aktivt handlende i forsøget på at ændre skæbnens gang, da hun først beder alle ting i verden skåne sin søn Balder. Siden, da det mislykkedes, at græde for ham.  Pga. hendes visdom søger Odin ofte hendes råd i vanskelige beslutninger.  Hun er mor til Balder, Hermod og…

Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi. I litteraturen beskrives hun som Odins ligeværdige, når det gælder viden om verdens skæbne, men modsat ham tier hun. Kun i digtet Baldrs draumar skildres Frigg som aktivt handlende i forsøget på at ændre skæbnens gang, da hun først beder alle ting i verden skåne sin søn Balder. Siden, da det mislykkedes, at græde for ham. Pga. hendes visdom søger Odin ofte hendes råd i vanskelige beslutninger. Hun er mor til Balder, Hermod og…

Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") i Nordisk mytologi Frigg's ægtemand, og er en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion;  han forbindes i særlig grad med: krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst;  dertil havde han store kundskaber om sejd.  Han omtales i kilderne gerne med andre navne:  hyppigt bruges tilnavnet Alfader,  andre gange kaldes han Ygg (den frygtelige),  et andet navn var Jolner  og under det, optrådte…

Odin (oldnordisk Óðinn, af óðr "raseri") i Nordisk mytologi Frigg's ægtemand, og er en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med: krigslykke (og de i krigen faldne), kongemagt, runemagi, visdom og skjaldekunst; dertil havde han store kundskaber om sejd. Han omtales i kilderne gerne med andre navne: hyppigt bruges tilnavnet Alfader, andre gange kaldes han Ygg (den frygtelige), et andet navn var Jolner og under det, optrådte…

Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.  Hun optræder kun i få myter, hvoraf den vigtigste er Tjazemyten, der genfortælles i Yngre Edda.  Hun omtales desuden i Ældre Edda.  Disse to tekstsamlinger blev indsamlet og nedskrevet i 13. århundrede i Island, og i dem begge beskrives hun som skjalde og digterguden Brages hustru, mens det er i den Yngre Edda, at hun omtales som vogter af de de livgivende og foryngende æbler, uden hvilke…

Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom. Hun optræder kun i få myter, hvoraf den vigtigste er Tjazemyten, der genfortælles i Yngre Edda. Hun omtales desuden i Ældre Edda. Disse to tekstsamlinger blev indsamlet og nedskrevet i 13. århundrede i Island, og i dem begge beskrives hun som skjalde og digterguden Brages hustru, mens det er i den Yngre Edda, at hun omtales som vogter af de de livgivende og foryngende æbler, uden hvilke…

Vikingtiden (ca. 800–1066) innleder historisk tid i Norden. Perioden er kjennetegnet av at sjøkrigere fra området drog på tokt til fjerne strøk. De både røvet og plyndret, men de drev også fredelig handel, bygde byer, koloniserte store områder og grunnla nye riker. Ferdene ble ledet av høvdinger med overlegne skip, effektive våpen og en krigersk religion. Lensoppløsningen var med på å gi vikingene et overtak.

Vikingtiden (ca. 800–1066) innleder historisk tid i Norden. Perioden er kjennetegnet av at sjøkrigere fra området drog på tokt til fjerne strøk. De både røvet og plyndret, men de drev også fredelig handel, bygde byer, koloniserte store områder og grunnla nye riker. Ferdene ble ledet av høvdinger med overlegne skip, effektive våpen og en krigersk religion. Lensoppløsningen var med på å gi vikingene et overtak.

Olav ble døpt i England i 995, kom med hærfolk og rikt gods til Trøndelag, som var i opprør mot Håkon Jarl, og ble etter mordet på ham tatt til konge på Øreting.  Olav Tryggvason falt i en sjøstrid ved Svolder (som har vært lokalisert både til Øresund og nær Rügen) på vei fra Vendland, i kamp mot Svend Tveskæg, Olof Skötkonung og Håkon jarls sønn, Eirik.

Olav ble døpt i England i 995, kom med hærfolk og rikt gods til Trøndelag, som var i opprør mot Håkon Jarl, og ble etter mordet på ham tatt til konge på Øreting. Olav Tryggvason falt i en sjøstrid ved Svolder (som har vært lokalisert både til Øresund og nær Rügen) på vei fra Vendland, i kamp mot Svend Tveskæg, Olof Skötkonung og Håkon jarls sønn, Eirik.

Pinterest
Søg